Dreamers Circus

Dansk folkemusik er i gang med en kæmpe udvikling. Musikken er blevet hip og efterspurgt og tiltrækker et stort nyt, ungt publikum.
Dreamers’ Circus er ikke et produkt af denne udvikling, men en af hovedkræfterne bag den.
Unik gruppe
Et lykketræf. En legeplads. En lykkeamulet.
Dreamers’’ Circus er alt dette og mere. Det er ikke en normal gruppe, et normalt band. Men nærmere en koncentration af musikalsk historie, håndværk og ren, uforfalsket kunstnerisk vision – på mirakuløs vis bragt sammen i et efterhånden legendarisk broderskab.
Ale Carr fra Sverige, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen fra Danmark har spillet over hele verden med Dreamers’ Circus. De har vundet alle de priser i Danmark de kan. De er anmeldt og anerkendt med den form for respekt, man i USA kalder “Awe”. Ærefrygt.
En gruppe for hvem folkemusikken er udgangspunktet, men som ellers ikke skelner mellem genrer.
En gruppe der har så meget respekt for traditionen, at de ved at den ikke er en spændetrøje. En gruppe der forstår at folkemusikken er så stærk, at den kan holde til hvadsomhelst, at den stortrives når den bliver udfordret og udvidet.

Watch Dreamers Circus