Skip to content Skip to footer

“Børn bliver skamløst underprioriteret”

Det er ikke hver dag, at et museum ringer og spørger en tidligere rockmusiker, om han kunne
have lyst til at skrive en børneplade om havet og den slags. Men det gjorde Museet for Søfart,
da de i efteråret 2023 kontaktede Mattias Hundebøll, som med det samme sagde ja til, hvad
han selv beskriver som et ægte drømmeprojekt.

Jeg er vokset op med en far, der sejlede – og mange af mine lykkeligste barndomsminder er
fra vores sommerferier til søs. Og da jeg gik i gang med at skrive sangene, var det som om der
åbnede sig en uudtømmelig åre af minder, eventyrlyst og ægte inspiration.
“Børn bliver skamløst underprioriteret”
Det unikke samarbejde mellem museum og musiker opstod ud fra en fælles drøm om at skabe
en dansk sangskat i børnehøjde om det hav, der omgiver os – og skibene, der sejler os derud.
“M/S Drømmeskibet” er en samling nykomponerede sange for både børn og voksne – inspireret
af den klassiske sea shanty tradition.

Jeg synes, at børn i dag bliver skamløst underprioriteret rent musikalsk. Vi spiser dem af med
forloren computerlyd og maniske gentagelser. Men børnene har ikke brug for flere
techno-ficerede fortolkninger af “De små synger”. De fortjener noget, der er mere ægte. Og det
samme gør alle os voksne, der også skal lytte med..